Skriv en multimodal reportage med fortællende journalisik

Skriv en multimodal reportage 

med fortællende journalistik

Efter forløbet om fortællende journalistik, skal I nu selv prøve kræfter med at skrive inden for reportagegenren. Dette skal I gøre ved at skrive om juleafslutningen i Domkirken d. 22. december i grupper á 3-5 personer. I får to moduler efter juleferien til at skrive jeres reportager i, men skal selvfølgelig sørge for at have brugbare og detaljerede noter samt billeder/film/lyd fra juleafslutningen. Så HUSK PAPIR OG KUGLEPEN samt mobilen – men kun til at tage billeder/filme med! Se evt. på side 8 i Bliv journalist på 7 timer.

Krav til reportagen

• Følge genrekravene for en reportage (se nedenfor), og I skal anvende den fortællende journalistik som skrivestil
• Være multimodal, og derfor indeholde både tekst og billeder/lyd/film
•  Fylde 1-2 sider
• Husk også at tænke over at få opfyldt så mange nyhedskriterier som muligt.

Når I skal anvende den fortællende journalistik som skrivestil, skal I sørge for at skrive fængende og fastholde læseren igennem hele reportagen. Samt at skrive på en måde, så læseren få en oplevelse af, selv at have oplevet begivenhederne. Det kræver rigtig gode beskrivelser med mange detaljer af de ting, der sker, de personer, der er tilstede, og den stemning, som bliver skabt i kirken. Flere situationer bør skrives med en scenisk fremstillingsformog billederne/filmen/lyden skal enten uddybe eller udvide læseoplevelsen. En reportage kræver også, at I foretager et eller flere interviews, så I har nogle vidners udlægning af deres oplevelse af begivenhederne, som kan anvendes som baggrundsviden eller som citerede interviews i reportagen. I skal have citater fra mindst ét interview med i jeres reportage. Se evt. s. 10-14 i Bliv journalist på syv timer.

Hvad skal I nu:
I skal i første omgang have fordelt roller imellem jer, så I får taget noter til mange forskellige ting. 

•          Èn skal have fokus på stemningen og omgivelserne i kirken
•        Èn skal have fokus på underholdningen i kirken 
•       Én skal have fokus på tilskuerne i kirken
•      Én skal have fokus på interviewet, og ellers skrive noter til det, vedkommende lægger mærke til på dagen. 
•       ALLE skal tage billeder til reportagen. 

Herefter skal I blive enige om, hvilken type vidne, I skal forsøge at få interviewet. Skal det være en af lærerne? En af dem, som performer i kirken? Publikum eller…? I skal også få skrevet nogle spørgsmål ned, som I vil stille vedkommende, så I er forberedte, inden juleafslutningen. Se evt. s. 2-7 i Bliv journalist på syv timer. 

Læs meget gerne materialet fra Bliv journalist på syv timer igennem, så I bliver ekstra godt klædt på til at skrive opgaven. 

Typer af spørgsmål

·     Åbne og lukkede spørgsmål
Hvad har jeg lavet i dag? >< Har det været en god dag? 
Tænk over at stille spørgsmål, som kræver mere end et ja eller nej svar.

·     Hv-spørgsmål 

o  Hvad skete der?

o  Hvem drejer det sig om?

o  Hvor foregik det?

o  Hvornår skete det?

o  Hvorfor skete det?

o  Hvordan skete det?

o  Hvad skal der ske nu?

Reportagen som genre 

Journalister, som skriver en reportage, har som regel selv været ude på det sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på. Kilderne er reduceret til en slags vidner. 

I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet. Begivenheden og dens omgivelser er detaljeret beskrevet, så læserne får fornemmelsen af selv at være tilstede. 

Reportageelementer er derfor gode også at bruge i andre sammenhænge, fx i nyhedshistorien, hvor indgangen til artiklen kan være et ’malende billede’ af fx rådne agurker. Dermed sætter det billeder i gang i hovedet på læserne, der får lyst til at læse videre i historien om dårlige agurker i butikkerne. 

Undersøgende journalistik

I den undersøgende eller dybdeborende reportage går journalisten dybere ned i sin historie og underbygger den med flere kilder, fx historisk eller videnskabeligt materiale, dokumenter el. lign. 

Desuden foretager han et stort analysearbejde og en grundig kildekritik. Det er en tidkrævende form for journalistik, og den udføres derfor ofte af to eller flere journalister. 

Genren bruges ofte til kritisk at belyse problemer af væsentlig interesse for læserne eller til at afsløre ulovlige forhold eller forhold, der kan angribes rent moralsk. 

Undersøgende journalistik, som afslører forhold, får ofte karakter af at være en kampagne. I de tilfælde kan den omfatte mange artikler af forskellig art, fx interviews og referater. En kampagne har ikke kun til formål at informere læserne, men skal også påvirke fx politikere. 

Fortællende journalistik 

Begrebet fortællende journalistik er en fælles betegnelse for de journalistiske genrer, der i større eller mindre grad anvender fiktionens virkemidler 

Fortællende journalistik fortsætter ud af featurens sti. 

Fortællende journalistik er som genre en sammensmeltning af de fiktive genrers fortælleteknikker med journalistens forpligtelse på virkeligheden. Det er sådan set ikke noget nyt, for det har længe været kendt som featureskrivning. Måske kan man sige, at fortællende journalistik blot er featureskrivning drevet til yderste konsekvens. 

Ordetfeature betyder karakteristiske træk, særpræg, hvilket featuren netop sætter fokus på. Den er frem for alt en god fortælling, hvor man fokuserer på situationen (reportagerne) eller på personen (portrætterne). Den kan altså være en beretning om en situation (noget (selv)oplevet) eller et portræt, og det berettede skal vække genkendelse og identifikation hos læseren. 

Ikke bare en genre, men også en arbejdsmetode 

Det betyder, at journalisten både i research og tekst optræder som den neutrale iagttager, fluen på væggen, der på intet tidspunkt er en del af begivenhederne og på intet tidspunkt giver sig til kende som andet end en fortællerstemme og en fortællerposition. 

Fortællende journalistik er dermed ikke bare en genre, den er også en arbejdsmetode, hvor hele den journalistiske proces er anderledes end i nyheds- og meningsjournalistik: 

Idefasen kan være meget lang, fordi man måske allerede her søger efter det usædvanlige, finder overraskende vinkler og krabber sig skævt ind på stoffet. 

Indsamling af stof er anderledes, dels kan det blive meget omfattende, dels arbejder man også her på flere felter samtidig. 

Det samme gælder selve interviewsituationen, hvor man med åbne sanser skal kunne opsnappe alt - og endelig er der skriveprocessen, hvor man arbejder meget bevidst med skrivetekniske greb, som tit er hentet fra litteraturen 

Fortælleren kan altså skifte lige så hurtigt og ubesværet som fortælleren i fiktionen: fra alvidende fortæller til ledefigursfortæller til rent scenisk iagttager. På samme måde er alle fremstillingsformer tilladt, såsom foldet kronologi, flash-backs, dialog, indre monolog og synsvinkelskift. 

Fortællende journalistik må aldrig ende som meninger eller opinionsstof. Derfor er jeg-fortælleren bandlyst, og alt indhold skal være dokumenteret, intet må digtes til. En indre monolog kræver, at en person (en kilde) har fortalt om den til journalistens blok, en dialog, at journalisten har overværet den, et synsvinkelskift, at alle parter har været en del af researchen osv. 

Frawww.avisnet.dk